Hvordan kommunikerer man når man går fra hinanden? Hvordan er det lige at man skal tale til, og om hinanden?
Vi er ikke længere kærester, vi siger ikke længere skat, vi siger hinandens navne. Det er virkelig underligt at han står der og taler til mig, og kalder mig ved navn, det har han enlig aldrig gjort. Det er virkelig noget man skal vænne sig til. Og her efter 6 måneder har jeg stadig ikke vænnet mig til det.
Det med at skulle fortælle andre om ens eks/faren til mit barn er enormt svær. Fordi han er jo min ekskæreste, men der er så mange der bliver skræmt af ordet ekskæreste, og på en måde er det jo også et ord, der siger noget om noget, der har været, noget der er gået i stykker. Derfor bruger jeg oftest ”min søns far” når jeg omtaler ham til folk der ikke kender ham, og det kan ind imellem være svært for folk at forstå, ”jamen hvorfor kalder du ham ikke bare din eks når han nu er det?” og de har jo ret, men i min verden skal man se frem, og ikke tilbage.
At sige min ekskæreste, det er at se tilbage. ”min søns far” det er nutidigt og fremtiden, fordi hvad end der kommer til at ske videre frem så er og vil han altid være min søns far! Det er der ikke nogen der kan komme og ændre på. Måske kommer der (forhåbentlig) en ny mand ind i billedet hos mig, men han vil aldrig blive min søns far, man har en rigtig far, og det er ham der har elsket en fra man var helt lille.
Når kommunikationen er svær og man ikke kan blive enige om hvem, hvad og hvornår. Så kan det til tider være svært ikke at skælde hinanden ud og sige grimme ting. De skænderier er der altid, dem kan man ikke komme udenom, selvom man prøver, så skal de være der! Jeg er sikker på at med vores ret så velfungerende kommunikation, så er det alligevel ikke umuligt at blive uvenner omkring nogle ting. For os har det mest være penge og tid der er blevet diskuteret. Nogle gange kan det være pisse svært at finde hoved og hale i hvordan man skal gebærde sig, og hvad man ikke skal gøre eller sige for at situationen optrappes.
Jeg har lært meget af det her, jeg har lært at man må vælge sine kampe. Man kan umuligt kæmpe alle kampene, fordi så er det der bærret flyder over og det går hen og bliver for surt. For mig er det pisse vigtigt at vi taler godt sammen, og at vi kan ses, så vores søn ser at mor og far er gode venner, de er bare ikke kærester længere og bor nu hver deres sted.