Er jeg en god nok mor?

Vi har alle både mødre og fædre stået i situationen og tænkt ”er jeg tilstrækkelig som forældre?”

Hvad er det enlig der får os til at tænke på om vi er tilstrækkelige for vores børn, det har jeg tænkt meget på, de sidste par måneder. Der er ting i mit liv som gør, at være den rigtige forældre betyder så sindssyg meget for mig, at det ofte kan fylde langt mere end det enlig burde.

Det hårdeste jeg har prøvet i mit liv, er at være enlig-forældre. At skulle takle alle situationer på egen hånd at skulle varetage alle tænkelige opgaver med dit barn, at skulle planlægge alt ned til mindste detalje alene, det er hårdt. Jeg har i løbet af sommeren holdt 4 ugers ferie med min søn, hvilket har været fantastisk. Jeg ville dog lyve hvis jeg ikke sagde jeg glædede mig til han skulle tilbage i børnehave.

At være enlig-forældre er jeg jo ikke alene om, der findes masser af enlige forældre der ude, nogle har 7-7 ordning andre 5-9 og nogle har bare valgt at få et barn alene, og hatten af for dem!!

Jeg bliver ”aflastet” lidt, ca. 52 timer hver anden uge hvor sønnike er hos sin far. Jeg ville også her lyve hvis jeg sagde at jeg ikke ønskede at han skulle være mere der. Fordi i min optik bør et barn være ligeligt fordelt hos både mor og far. Men så længe dette ikke er en mulighed, så står jeg med alt! Og det er her min tvivl kommer og spiller mig et puds.

Fordi hvis der ikke lige er en at spørge til råds i øjeblikket, og ikke er en til at tage over når det bliver svært, så er det der man ofte kan føle man ikke kan bunde som forældre. Ja min søn ser måske lidt mere iPad end andre børn, og spiser måske en pizza mere i løbet af måneden, men gør det mig til en dårligere mor? Det er ofte at jeg tænker for filan(fanden) da, nu spørger han om vi skal gå ned i gården og spille fodbold, og jeg har tusind ting i hjemmet der skal fixes, og at jeg er nødt til at sige lidt mere nej til alt det sjove fordi tingene ikke ordner sig selv. Er jeg en dårligere mor af den grund? Eller når man søn græder inderligt fordi jeg havde sagt det var far der hentede ham, men så var det mig, gør det mig til en dårlig mor?

Disse ting gør mig ikke til en dårlig mor! Mange af mine bekymringerne kommer sig faktisk af at jeg enten skal gøre op for en far der ikke er så meget på, eller når man skal leve op til alle andres forventninger af hvordan man er en god mor. Og hvem ved enlig hvad en god forælder er, der er mange måder hvorpå man kan være en god forælder.

Men ja for fanden er jeg god nok! Jeg gør alt det jeg kan og mere til, min søn opføre sig pænt, han taler pænt, han behandler andre pænt, han høre efter (80% af tiden ca. på en god dag) og han er glad for smiler og griner hver evig eneste dag. Så jeg er faktisk ikke i tvivl om jeg gør et godt stykke arbejde.

Men om tvivlen nogensinde forsvinder, det tror jeg ikke.

Skriv et svar